Søg

Tilbud

Absalon

DKK 5.299,00 DKK 6.350,00

Ingen bedømmelse
Model/Varenr.: BB-0500
Vægt: 5,1 kg.
Lagerstatus: Ikke på lager
stk.

Absalon (L16) er blevet betegnet som det nye, danske super-krigsskib, da det har sat helt nye standarder for danske orlogsfartøjer.

Absalon er bygget på Odense Staalskibsværft, Lindø, efter et design udviklet af Søværnets Materielkommando i samarbejde med Odense Staalskibsværft. Under bygningen er der brugt en helt ny måde at udskære pladerne på - blandt andet med laser under vand.

Absalon er det første skib i en serie på 2, og søsterskibet Esben Snare (L17) er det andet skib. De er udviklet som støtteskibe for de 3 resterende skibe, som bygges over den samme model. De yderligere 3 skibe - som bliver patruljeskibe - bliver med et dæk lavere end støtteskibene, og da de er egentlige kampskibe får de en forbedret pansring med bl.a. kevlar, dobbelt kabelføring etc.

Skibet rummer plads til 2 stk. indsatsfartøjer af LCP-klassen og 2 stk. Agusta-Westland EH-101 helikoptere.

Fra 2020 er skibet ændret til fregat af typen ASW (Anti-Sub Warfare), da det forvirrede det øvrige medlemmer af NATO, at der var tale om et støtteskib. L16 er dermed blevet F341 og L17 er blevet F342. Helikopterne er blevet udskiftet, og der flyves med Sikorsky MH-60R Seahawk.


Skibets data
- Deplacement: 6.300 tons
- Længde: 137,6 m
- Bredde: 19,5 m
- Dybgang: 6,3 m
- Besætning: 100 mand, samlet lukaf kapacitet 169 mand.
- Max antal personer ombord: 300 mand.
- 2 stk. MTU 8000 M70 motorer á 8.200 kW
- 2 stk. Skruer
- 1 stk. Bovpropel (15 tons tryk)
- Aktionsradius: 9.000 sømil
- Fart: 23 knob (servicefart)

Armering
- 1 stk. 127 mm Maskinkanon M/02 LvSa
- 16 stk. Harpoon SSM (2x8)
- 3 stk. RIM 162 Evolved Sea Sparrow Mk. 56 Launcher (1x12)
- 4 stk. Stinger Lv M/93 (2x2)
- 7 stk. 12,7 mm Tungt Maskingevær M/01 LvSa
- 2 stk. 35 mm Maskinkanon M/04 LvSa (CIWS) (2x1)
- (flere) stk. SEAGNAT/SBROC Mk. 36
- (flere) stk. MU90 323 mm Antiubåds-torpedoer
- (flere) stk. Miner

Modellen
Modellen er opbygget på færdigstøbt plastikskrog og skal udstyres med 2 el-motorer og 1 bovskrue.

Størrelsen gør den særdeles velegnet til montering af ekstra tilbehør i form af ankerspil, roterende radarer, lys, lydmoduler, drejebar kanon, fungerende missilramper (fjederudløste) m.m.

Modellen kan sejles med et 2-kanals radioanlæg, men for optimalt udbytte bør der bruge et radioanlæg med mindst 5 kanaler.


(Billed-kilde: Søværnet, Søværnets Materialkommando, www.navalhistory.dk)

Længde (mm) 1376
Bredde (mm) 195
Højde (mm) ?
Skala 1/100
Deplacement (gram) ?

Kommentarer 0


Produktets tags

Der er ingen tags registreret.

Mine tags

Kunder der har købt dette produkt har også købt